Hvordan blev Senior til......

Spiren til Senior blev lagt i Schou og Trolles pigeskole i oktober 1902, da en lille kreds af ældre og yngre mænd i Hellerup dannede et aftengymnastikhold i skolens gymnastiksal.

Under ledelse af stabssersengt Høyer fra ingeniørregimentet, på intiativ af professor Prytz og direktør Aug. Lange.

Det var nærmest militærgymnastik med kraftige øvelser, hvor man  blev gennemheglet rigtig på gammeldags soldatermaner.

om nogen større tilslutning blev der imidlertid ikke tale, og jeg var hurtig klar over, at der måtte et morgenhold til, for at der kunne blive fart i tingende. Jeg satte mig da til opgave at få oprettet et sådant, og efter ikke ringe besvær lykkedes det mig at gennemføre tanken.

tilfældet kom mig til hjælp, idet jeg sammen med forskellige beredelsesskole med lokale i en ejendom i Ahlmanns Alle.

skolen begyndte med 12 elever, men nåede snart at blive så stor, at vi forældre, som havde startet skolen og påtaget os den økonomiske side af sagen, måtte melde pas og søge skolen solgt til en skolemand med evner og kræfter til at overtage ledelsen.

Medens vi tiligere havde haft 2 damer til at besørge undervisningen , var vi nu klar over, at der måtte en uddannet lærer til for at føre sagen viderer, og i løbet af kort til lykkedes det at komme i kontakt med en cand. mag. Plockross, som derefter overtog vor drengeskole.

Den nye skole, plockross` skole, fik lokaler i Duntzfeldts All'e nr. 8 og udviklede sig snart til en latin- og realskole. Den endte til sidst med at blive grundlaget for Øregaards Gymnasium, i hvis gymnastiksal (Senior) nu i mange år har holdt sine øvelser.

Blandt Hellerup nye Drengeskoles Stiftere nævner jeg professor C. V. Prytz og dispachør A. Svenningsen, som begge ivrigt sluttede sig til min tanke om orettekse af et morgenhol, og så snart Plockross skole havde holdt sit indtog i Duntzfeldts Allè, og denne ejendom var ombygget med undervisningslokaler og gymnatiksal, tog vi fart på planen om morgengymnastikken.

Da der til skolen naturligvis var knyttet en gymnastiklærer, var det kun rimelig at vælge ham til at lede vore øvelser, og der blev derefter taget fat på at skaffe det tilstrækkelige antal medlemmer. Gymnastiklæreren hed Brandt, af drengene kaldet "lille B"

i modsætning til en anden af skolens lærere, den senere rektor Branth, "store B", og foruden de allerede  nævnte deltagere kom hurtig flere til.

Som en af de allerførste må jeg nævne min afdøde svigerfar, grosserer D. Olhsen, som skønt 64 år gammel gerne ville hjælpe mig med at få morgenholdet i gang, desuden direktør Aug. Lange, og blandt de senere deltgere inspektør C. sørensen, grosserer K. L. E. jensen, muremester Carl Rasmussen, grosserer P. Trolle, pastor Nordentoft, Pastor hansen, ingeniør Holger Tuxen, cigarhandler Chr. p. Nielsen, direktør Martens, skibsreder Just, kaptajn Nielsen, adjunkt Ravn, bogholder  Elmer, premierløjtnant froda, ingeniør Prange, grosserer R. Kaastrup, afdelingsingeniør V. Hougs, boghandler Tilling, og som særligt koriosum to siamesiske prinser.

For at hjælpw på antallet mødte Professor Prytz undertiden op med alle sine sønner, 6 ialt, så det forslog jo godt. samtidig flyttede aftengymnastikholdet, som stadig havde fortsat med øvelserne i Schou og Trolles Skole, til Duntzfeldts Allè, hvorefter foreningen kunne regne med såvel et morgensom et aftenhold. Blandt deltagerne på sidstnævnte må fremhæves direktør Mansa, direktør Jansen, fabrikant Bro, professer Thomsen, isenkræmmer Thaulow, bankbestyrer Ekberg, revisor Chr. Olsen m. fl.

for at skaffe den fornødne tilgang af medlemmer var der naturligvis agiteret mand og mand imellem. Der blev ikke alene averteret i det allerede den gang eksisterende distriktsblad, men samtidig havde foreningen udsendt flyveskrifter i hele Gentofte kommune. Eet sådant, forfatter af dispachør svenningsen, som  viste sig særligt virkningsfuldt, havde følgende indhold:

Hvem bør gymnatisere ?

Det er jo lidt efter lidt indgået i den almindelige bevidsthed - siger en indsender i et udlandsk hovedstadsbrev - at det er godt og nødvendig, at børn for lov at lege og røre sig. I skolen kommer de jo til at gymnastisere, siden deltagelse i de gymnastiske øvelser nu er bleven obligatoriske - hvor ofte hænder det ikke,  at gymnastikken, legen og idrætten, efter at skolegangen er sluttet, lægges på hylden. man mener ikke mere at behøve dem, og andre gerninger optager ganske ens tid. man lever sorgløs og glad i nogle år på den kapital af sundhed, man i ungdommen har været så heldig at erhvere sig, eller som man måske har arvet fra sine forældre, men alt eftersom årene går, indfinder der sig sygdomssymptomer af forskellige slags og smertefornemmelser her og der. I begyndelsen føler man sig lidt overrasket og urolig, men så tager man et pulver eller nogle dråber mikstur, og på denne måde lykkes det at dæmpe disse naturens advarsler og faresignaler, og til sidst vender man det døve øre til for dem. Man forsætter et unturligt og ensidigt liv, hvor manglen på frisk luft og bevægelser er det mest iøjnefaldende træk, men da naturlovene i deres konsekvens er ubarmhjertige, så skrider sygdomsdannelserne i legmet frem. I de fleste tilfælde er de en følge af, at de stoffer, som skulle fjernes fra legemet, på grund af, at de stoffer, som skulle fjernes fra legeme, på grund af det ensidige, stillesiddende liv ikke udskilles, som de burde, men bliver tilbage og forgifter legemet, det ville være umuligt  her at opregne alle de sygdomsformer, som lader sig hidlede af mangel på bevægelse, men blandt de værste skal vi nævne: Gigt, blæresten,  nyresten, m. m. fl. Og hvor ofte ser vi nu ikke, at folk i deres bedste alder bortrives ved hjerteslag. man kan næsten sige at, de fleste af den senere alders sygdomsformer stammer fra for liden bevægelse. Den allerførste grund til dem lagdes den dag, da gymnastikken, legen og idrætten lagdes på hylden, selv om også de fuldt udviklede symptomer først fremtræder langt senere - og så begynder gangen til læger og mirakeldoktorer.  Disse sygdomme havde kunnet forbygges ved et naturligt og fornuftigt liv, hvortil med nødvendighed kræves legmsbevægelse. Ingen bør nogensinde ophøre ordnede legemsbevægelser, og hvis nogen allerede har ophørt dermed, bør han eller hun skyndsomt oprette det forsømte og med alvor begynde igen. I værste fald er hjemmegymnastik god - den tager mindst tid, men den forfriskelse, der ligger i, at flere personer tilsammen i munter stemning lystrer en anføres kommand, kan næppe opnås ved hjemmegymnastik. Motionsgymnastik for mænd og kvinder burde derfor almindeligvis anordnes. I særdeleshed vil ældre personer komme til at erfare den forfriskende og sunde indflydelse, som fælles gymnastikøvelser har både legeme og sjæl "jeg troede, at jeg var gammel, men efter at jeg begyndte at gymnastisere, mærkede jeg, at det slet ikke passede!" Denne ytring er faktisk faldet, og den samme erfaring kunne alle gøre.

Seneste udvikling

I 2022 fejrede Senior sit 120 års jubilæum i forbindelse med generalforsamlingen

- se omtale i Villabyerne:

https://senior1902.dk/onewebmedia/SENIOR i Villabye….png

Samme år stoppede Seniors kvindelige instruktør gennem 22 år og gymnastikforeningen blev optaget i DGI Storkøbenhavn, bl.a. efter stigende udgifter til lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Fra begyndelsen af 2023 ledes træningen i Senior igen af en dygtig, kvindelig instruktør.